
Uddannelsen Restorativ yoga, selvomsorg og cyklisk visdom
Restorativ yoga er en yogaform der har til hensigt at bringe kroppen ind i den dybe afspænding. En tilstand som mange mennesker er afskåret fra i vores højhastighedskultur.
På denne udddannelse mødes vi igennem et år på 4 hele weekender plus to fordybelsesdage, hvor du lærer indgående om restorativ yoga, selvomsorg og cyklisk visdom

Vi bliver forkælet og tanket op på alle planer på de fire weekender, og de er alle med overnatning og sund og vitaliserende mad, snacks, smoothies, the og hvad vore hjerter måtte begære.
Vores første weekend sammen foregår på det magiske retreatsted "Skoven kalder" i Sverige. Her skal vi åbne for første første del af den restorative yogapraksis og der bliver også rig tid til at forbinde os til naturen omkring os, hoppe i skovsøen og saunaen.
Resten af weekenderne samt fordybelsesdagene er hos mig i det nænsomt restaurerede yogarum på den gamle vandmølle i skoven på Sydfyn, hvor vi blandt andet også hopper i sauna og vildmarksbad under stjernerne den ene weekend.
Overnatning på weekenderne er der sørget for på det stemningsfulde pensionat Carlsminde, der ligger i området.


Uddannelsen er opbygget i 6 moduler med faglig progression fra grundlæggende forståelse til selvstændig undervisningskompetence. Undervisningen integrerer restorativ yoga med viden om selvregulering, restitution og kropslige rytmer med henblik på professionel formidling.
Imellem modulerne er der studiegruppearbejde med fysisk fremmøde og dybdegående egenpraksis.
Modul 1: Grundprincipper, historie og kropsforståelse
Indhold:
• Introduktion til restorative yogastillinger
• Opbygning af stillinger, brug af udstyr og variationer
• Introduktion til guidning
• Restorativ yogas historie og teoretiske fundament
• Introduktion til det autonome nervesystem
• Grundlæggende anatomi
• Introduktion til kropslige rytmer og restitution (cyklisk forståelse)
Efter modulet kan du:
• redegøre for grundprincipperne i restorativ yoga
• opstille og tilpasse basale stillinger
• forklare sammenhængen mellem afspænding og nervesystem
• demonstrere grundlæggende forståelse for kroppens behov for hvile og restitution


Modul 2: Guidning, sanser og undervisningspraksis
Indhold:
• Udvidelse af stillingsrepertoire
• Individuel tilpasning ud fra anatomi
• Introduktion til yogafilosofi
• Sansernes rolle i undervisning
• Guidning af afspænding (sprog, struktur, stilhed)
• Videre arbejde med restorative principper
• Udvidelse af forståelsen af kropslige rytmer og restitution (cyklisk forståelse)
Efter modulet kan du:
• guide deltagere sikkert gennem en restorativ praksis
• anvende stemme og sprog bevidst i undervisning
• Fortå og inkorporere kropslige rytmer og restitution (Cyklisk forståelse)
• tilpasse øvelser til forskellige deltagere
• integrere sansebaserede elementer i undervisning
Modul 3: Underviserrollen, selvomsorg og rammesætning
Indhold:
• Underviserrollen og professionelt ansvar
• Skabelse af trygge undervisningsrum
• Introduktion til traumesensitiv tilgang
• Selvomsorg som grundlag for bæredygtig undervisningspraksis
• Forebyggelse af overbelastning
• Introduktion til planlægning, prissætning og markedsføring
Efter modulet kan du:
• skabe og facilitere et trygt undervisningsmiljø
• reflektere over egen rolle og ansvar som underviser
• anvende principper for selvomsorg i egen praksis og undervisning
• planlægge og strukturere undervisningsforløb


Modul 4: Nervesystem, regulering og åndedræt
Indhold:
• Det autonome nervesystem
• Introduktion til Polyvagal Theory
• Vagusnervens funktion
• Stress, hvile og restitution
• Åndedrættets betydning for regulering
• Sammenhæng mellem underviserens tilstand og undervisning
Efter modulet kan du:
• forklare centrale funktioner i nervesystemet
• anvende enkle teknikker til regulering af arousalniveau
• integrere åndedrætsøvelser i undervisning
• vurdere betydningen af egen tilstand i undervisningssituationen
Modul 5: Fordybelse, berøring og cyklisk tilpasning
Indhold:
• Videregående restorative stillinger
• Udvidelse af selvomsorg som grundlag for bæredygtig undervisningspraksis
• Introduktion til enkle manuelle teknikker
• Berøringens betydning for ro og tryghed
• Grundlæggende fysiologisk forståelse (fx hvile/respons)
• Sekvensering af undervisning
• Tilpasning af undervisning til forskellige behov og kropslige tilstande
• Introduktion til cyklisk variation i energi og behov (cyklisk visdom)
Efter modulet kan du:
• sammensætte undervisningssekvenser
• tilpasse undervisning til forskellige målgrupper
• anvende enkle berøringsteknikker fagligt forsvarligt
• inddrage forståelse for variation i deltagernes energiniveau og behov i undervisningen



Modul 6: Eksamen og certificering
Indhold:
• Opsamling og repetition
• Eksamensforberedelse
Eksamensform:
• Skriftlig opgave
• Praktisk prøve (observeret undervisning)
Efter modulet kan du:
• planlægge og gennemføre en undervisningstime
• anvende relevante teknikker og metoder
• formidle undervisning fagligt og pædagogisk forsvarligt
Ved bestået eksamen udstedes certifikat.
Optagelse:
Der tilbydes et begrænset antal pladser på uddannelsen og for at blive optaget, vil du blive bedt om at skrive mig en kort ansøgning, hvor du fortæller om, hvorfor du føler dig tiltrukket til at være med. Der er ingen præstationskrav, skriv blot frit fra hjertet, hvad der kalder dig.
Herefter får du en tlf. samtale med mig, hvor det er muligt at stille afklarende spørgsmål, og vi begge kan mærke ind i, om det er det rigtige.


Din investering:
25.500 kr. ved early bird. Herefter 28.500. Uddannelsen kan betales i rater.
Datoer:
-20-22 marts 2026 (På retreatstedet "Skoven kalder" i Sverige): (fredag kl 16.45 med ankomst fra kl 16 -søndag kl. 15)
-26. april 2026: Online cirkelmøde kl. 10-11.30
-29.-31. maj 2026 (På vandmøllen på Sydfyn): (fredag kl. 17-søndag kl. 15)
-5. september 2026 (På vandmøllen på Sydfyn): Fordybelsesdag 1 kl. 10-17. Mulighed for havdyp efterfølgende
-3. oktober 2026 (På vandmøllen på Sydfyn): Fordybelsesdag 2 kl. 10-17
-6-8. november 2026 (På vandmøllen på Sydfyn) (fredag kl. 17-søndag kl. 15)
-22.-24. januar 2027 (På vandmøllen på Sydfyn) (fredag kl. 17-søndag kl. 15.30)




Handelsbetingelser: Fælles for alle gælder at ved afbud til uddannelsen før 1. oktober 2025 refunderes beløbet minus 4000 kr i depostum. Ved afbud senere mistes hele beløbet og ikke færdigbetalte rater skal således stadig betales færdigt.
Vælger du at afbryde undervejs i forløbet, tilbagebetales beløbet ikke uanset årsag og ikke færdigbetalte rater skal således stadig betales færdigt.
Ved undervisers sygdom/fravær forsøges at findes en anden weekend eller undervisningen forsøges at lægges online. Ved generel nedlukning af samfundet eller andre begivenheder eller restriktioner der ikke gør det muligt at mødes som samlet gruppe, tilbagebetales beløbet ikke, men undervisningen vil i så vidt muligt omfang forsøges at gennemføres online i stedet eller lægges på anden dato, såfremt det er muligt for de bookede overnatningssteder at tilbyde ombooking.
Er dette ikke muligt (Fx. Ved meget pludseligt opståede restriktioner/begivenheder inden for kort tid inden afholdelse, der gør , at de bookede overnatningssteder ikke vil lade os ombooke), vil der i stedet forsøges at finde en alternativ weekend-dato uden overnatning eller undervisningen vil lægges online.
Overnatningssteder kan flyttes til andre steder, hvis det bliver aktuelt.
Der ydes ikke kompensation for fravær, hverken sygdoms-relateret eller fravær af anden årsag.







![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
|---|---|---|---|
![]() |








